Skulle du/I have lyst til at blive andelshaver/e i AB Blommehaven, har vi en interesseliste.

Hvis du/I via denne side giver besked om at du/I gerne vil stå på en interesseliste, giver du/I samtidig samtykke til at AB Blommehaven må udlevere dine/Jeres oplysninger til en sælger af en andelsbolig i Blommehaven.

Når der bliver en bolig til salg i Blommehaven, vil sælger tage kontakt til dem, der står på interesselisten, og tilbyde en fremvisning af huset, på en bestemt tid.

Boligerne bliver sat til salg til værdien af andelsbeviset + evt. forbedringer.

Sælger og køber/købere skal selv blive enige om pris og overtagelse, derefter kontaktes bestyrelsen, som vil udføre det nødvendige papirarbejde og gøre klar til underskrivning.

En interesseret køber/købere får en kort samtale med et par medlemmer fra bestyrelsen, som kort vil orientere om, hvad det vil sige at bo i AB Blommehaven.

Hvis der er flere, der vil betale prisen for andelen og acceptere overtagelsesdatoen, benyttes ABF´s standardvedtægter, således at bestyrelsen ved sit skøn lægger vægt på størrelsen af andelsboligen og ansøgerens husstand, samt på ansøgerens/ansøgernes mulighed for og holdning til deltagelse i det nødvendige fællesskab i forhold til at vælge, hvem der skal have lov at købe boligen og indtræde som andelshaver/andelshavere i AB Blommehaven.

Du/I kan bruge kontaktformuleren nedenfor til at komme på interesselisten, samt til generelle henvendelser til bestyrelsen. Bestyrelsen kan også kontaktes på email: blommehaven8310@gmail.com